Klage over skattestyrelsens afgørelser samt retssager mod Skatteministeriet
En skatte- eller afgiftssag opstår når Skattestyrelsen ikke kan godkende virksomhedens selvangivelse. Mange finder det naturligt at søge råd hos den revisor, der har bistået med selvangivelsen. Det kan være en god idé, men du må ikke overse behovet for bistand om selve procesførelsen. Vigtigheden af fra starten, at få tilrettelagt den rigtige strategi for hvordan sagen skal præsenteres overfor Skattemyndighederne kan ikke undervurderes.
Fra det øjeblik Skattestyrelsen har anfægtet selvangivelsen, befinder virksomheden sig i en tvist med Skattemyndighederne, der i værste fald kan trække ud i mange år og det betaler sig, at komme rigtig fra start. Udvis derfor rettidig omhu – brug din advokat så snart sagen opstår.
Skatte- og afgiftssager starter altid med en afgørelse, der træffes af Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afgørelse kan påklages til Skatteankestyrelsen, der er sekretariat for Landsskatteretten og Skatteankenævnene. Afgørelser truffet af Landsskatteretten eller Skatteankenævnene kan indbringes for domstolene.
Procesførelse er en selvstændig disciplin, som forudsætter både juridisk baggrund og erfaring med håndtering af tvister. På grund af kompleksiteten og den omfattende lovgivning på skatteområdet, findes der få skatterådgivere, der både har den dybe faglige indsigt i skatteområdet og samtidig besidder stor erfaring med procesførelse.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Som skatteadvokat vil jeg altid give dig en saglig vurdering af, om det kan betale sig at bruge tid, kræfter og penge på at føre sagen. Hvis du vælger at gå videre med sagen, er jeg garant for, at den tilrettelægges, så du har de bedste muligheder for at få ændret Skattemyndighedernes afgørelse.
- Jeg har fokus på at sikre at alle oplysninger, der kan have betydning for sagen, kommer frem. Faktuelle detaljer, som du måske ikke tillægger stor betydning, kan ofte vise sig at være afgørende for, hvordan sagen kan procederes og derved for udfaldet.
- Jeg foretager altid en kritisk bevisvurdering af de oplysninger, der har betydning for, om sagen kan vindes.
- Jeg har fokus på, at der foretages bevissikring på et så tidligt stadie som muligt. Skattesager kan trække ud i mange år og beviser kan gå tabt.
- Jeg vurderer om der bør indhentes et syn og skøn, hvilket er muligt allerede i klageinstansen.
- Jeg sikrer, at sagen føres og procederes på et korrekt juridisk grundlag. Den juridiske metodelære spiller en afgørende rolle i vurderingen af en skattesag.
- Jeg vurderer altid om der af Skattemyndighederne er begået sagsbehandlingsfejl. Formelle fejl kan føre til at sagen vindes.
- Jeg overvejer hvordan påstande, anbringender og sagsfremstillingen mest hensigtsmæssigt skæres til således, at der fokuseres på de relevante problemstillinger. Det kan have omkostningsmæssig betydning, hvordan påstandene er nedlagt.
- Jeg sikrer en høj kvalitet i de indlæg der præsenteres for den myndighed, der skal træffe afgørelse i din skattesag. Det gælder hvad enten det er Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skatterådet, Skatteankenævnene, Landsskatteretten eller Domstolene.
- Jeg sikrer, at de processuelle indlæg er hensigtsmæssigt opdelt i påstande, sagsfremstilling, anbringender og processuelle bemærkninger, og at der en naturlig og logisk sammenhæng mellem de enkelte dele.
- Jeg udfærdiger materialesamlinger for at sikre, at myndigheden har fokus på det relevante lovstof.
- Jeg ekstraherer sagsakterne, for at sikre, at der fokus på det relevante faktum.